Ableton Live

Ableton Live, Saz, Krar og Drejelire

I et intensivt aftenkursus, 3 uger, 4 dage om ugen, undervises du i at komponere og producere din musik i Ableton Live! Du lærer masser om komposition, musikproduktion, elektronisk musik og sampling, og får anderledes inspiration ved at lære om traditionel musik fra Kurdistan, Eritrea og Danmark. 

Kursusforløb

Kursets længde er 3 uger og der undervises mandag – torsdag fra kl. 16-22. Der er mulighed for at arbejde selvstændigt med egne projekter om fredagen.

Kursusstart

Ableton Live starter den 5. december og afsluttes den 22. december 2022. Der optages 15 elever på kurset og du sender din tilmelding til kurset her øverst på siden. Tilmeldingsfristen er fredag den 25. november 2022. Prisen for deltagelse er kr. 2000 og beløbet dækker undervisning og en afsluttende vejledningssamtale. Deadline for betaling er den 28. november 2022.

Undervisere

Luna Ersahin er sanger, sangskriver og Saz-spiller, og er født ind i et liv med flere kulturer, med en dansk mor og en kurdisk far fra Tyrkiet. Som frontkvinde i trioen AySay fører hun an i et fængslende lydunivers, hvor hun blander østlige og vestlige traditioner og stemninger.

 

Biniam Abraham er sanger og musiker og kommer fra byen Asmara i  Eritrea. Han spiller på det traditionelle instrument Krar, som er et 5, 6, eller 7-strenget akkompagnements instrument, i den Eritreanske tradition Guayla som er kendt for sin helt specielle rytmik.

 

Mads Kjøller Henningsen er konservatorieuddannet folkemusiker med en forkærlighed for gamle særegne instrumenter, heriblandt drejelire som bedst beskrives som en slags middelalderlig keytar/synthesizer. For de fleste mennesker er dette ældgamle droneinstrument stadig ukendt. 

 

Henrik Sundh er pianist, komponist, lyddesigner, producer og underviser og har en kærlighed for modularsynthesizere og musik som blander genrer på nye måder. Han har tidligere undervist på konservatorierne i København og Århus og på Jyderup Højskoles linje for elektronisk musik. Henrik er hovedunderviser og kursusleder på kurset.

AKADEMIET

KØBENHAVNS AKADEMI FOR MUSIK, DANS & TEATER

STEFANSGADE 9, 2200 KØBENHAVN N

KONTAKT

MOBIL: 24 22 91 02

EMAIL: info@akademiet.dk