DT/DANSETEATER
Contactimpro, instant composition, movement
Nogle af de mest erfarne danske udøvere og undervisere i danseteater tager dig med i en intens uges arbejde med danserens værktøjskasse i centrum. Med fokus på contactimpro, instant composition og movement research trænes dit scenekunstneriske nærvær og du får mulighed for at mærke, hvor danseteatret befinder sig lige nu.
Kursusstart
Sommerkurset starter den 7. august og afsluttes den 11. august 2023. Der optages 20 elever på kurset og du sender din tilmelding her øverst på siden. Ansøgningsfristen er fredag den 17. juni kl. 12. Prisen for deltagelse er kr. 950 og beløbet dækker undervisning. Du skal være bosiddende i Københavns kommune.
Kursusforløb
Kursets længde er 5 dage og der undervises mandag – fredag fra kl. 10 – 16. Der er fælles morgensamling den første mødedag.
Undervisere
Kurset er tilrettelagt af kursusleder Mads Hammer og du undervises af et hold bestående af de faste gæstelærere på DT/Danseteater bl.a. Dorte Bjerre og Rasmus Bjørkvad.
AKADEMIET
KØBENHAVNS AKADEMI FOR MUSIK, DANS & TEATER
STEFANSGADE 9, 2200 KØBENHAVN N